Dværge er i den nordiske mytologi kendt som dygtige smede. De siges at have skabt flere af gudernes mest værdifulde og magiske genstande, bl.a. Thors hammer Mjølner, Odins ring Draupner og Frejs gris Gyldenbørste. I dag bruges begrebet dværg til at beskrive mennesker af lille vækst uden reference til dets mytologiske oprindelse. De mytologiske og eventyrlige dværge bliver også ofte fremstillet som små af vækst, men det var de ikke i de ældste kilder. Dværge er i mytologien udelukkende af hankøn.

Frjó, ´frø´på oldnodisk, er de dygtige dværge Sindre og Broks svendestykke. Som ganske unge smedede dværgene ravsmykket til Vølven. Ligesom Thors hammer Mjølner, Odins ring Draupner og Frejs gris Gyldebørste, indeholder sølvsmykket en helt særlig kraft. Frjó har dog aldrig nydt den samme anerkendelse som de andre genstande fra Sindre og Broks hånd. Måske fordi det blev smedet, før de blev kendte?

Gjallarbro er den del af Helvejen, der førte over åen Gjall til dødsriget Hel. Broen er belagt med guld og bevogtes af den unge kvinde Modgunn.

Gjall er åen, som man skal over for at komme til dødsriget Hel.

Hel er navnet på både det underjordiske dødsrige og på dets personifikation, den bistre herskerinde over underverdenens "sale". Hel er Loke og Angerbodes barn – og søster til de to dæmoner Fenrisulven og Midgårdsormen.

Mimer er en klog og hemmelighedsfuld skikkelse i den nordiske mytologi. Kilderne er ikke helt enige om hans oprindelse. Han er tæt knyttet til aserne, men er måske af jætteslægt. Han bor ved en brønd under træet Yggdrasils rødder. Derfor kaldes livstræet  nogle få steder for Mímameiðr, "Mimers træ". Det fortælles, at vanerne slog Mimer i ihjel og sendte hovedet til aserne. Den øverste ase, Odin, forsøgte at bevare Mimers store visdom ved at konservere hovedet med urter og trylleformularer. Før Ragnarok forsamledes guderne ved Mimers brønd, og Odin spurgte det kloge hoved til råd. Odin ofrede desuden sit ene øje for at få del i Mimers klogskab (se også ”Odins øje”).

Modgunn, ('Vred kamp'), er den unge kvinde, der bevogter Niflheim og porten til Hel.

Nidhug, dødsdragen, ormen, øglen, omtales i slutningen af  Vølvens Spådom. Den holdt til i Niflheim, før Jorden og de levende væsener blev skabt. Den lever under Yggdrasils rødder, som den gnaver af, og er i strid med ørnen, der sidder i livstræets top. Første del af dens navn, "Nid-", betyder "hån". I slutningen af en version af Vølvens Spådom hvor alt er fryd og gammen, optræder Nidhug pludselig uheldsvarslende som "Den dunkle drage", "Den skældækkede øgle", der flyver højt i de skumle fjelde og bærer faldne i sine fjer. Den kan her ses som et tegn på, at ny ondskab skal træde ind i verden. De sidste vers har altid været et mysterium for tolkere af spådommen.

Niflheim, ('Den tågede, mørke verden'), den kolde isverden mod nord. Som ligger dybt under Yggdrasils rødder og hvor dragen Nidhug holder til. Her findes også dødsriget Hel.

Norner er i den nordiske mytologi tre kvindelige skæbnegudinder, der bestemmer over et menneskes livsforløb og livslængde. De optræder ved et barns fødsel, hvor de, som på en væv, udmåler skæbnens tråde.
I Vølvens Spådom omtales de som: Urd, Verdande og Skuld. De kommer fra Urds brønd ved verdenstræet Yggdrasil. De tre navne er blevet tydet som henholdsvis "det, som har været", "det værende" og "det kommende", dvs. fortid, nutid og fremtid. Man kan opfatte nornerne som personifikationer af selve tiden og dens ubønhørlige gang. Blandt tydningerne af ordet "norne" har været "vride" og "vende" måske har navnet at gøre med tidens gang og årstidernes skiften.

Næfjeld, (’Mørkefjeldene’), de dunkle bjerge som dragen/ormen Nidhug siges at flyve op fra i Vølvens spådom.

Odins øje. Odins ene øje er givet i pant til Mimer. Det ligger i Mimers Brønd for at suge visdom fra den. Derfor har Mimer tæt relation til Odins kløgt og hans evne til at skue ind i andre dimensioner. Odin bruger også en Vølve som rådgiver. Mimer betyder "den, der kan memorere” – altså den, der erindrer og giver kloge råd. Orakler i tilknytning til brønde, kilder og det underjordiske dybs kræfter er en udbredt forestilling i mange religioner.

Ratatoskr – i nordisk mytologi det egern, der løber op og ned ad livets træ, Yggdrasils, stamme og viderebringer hadefulde beskeder mellem slangen Nidhug, der ligger ved rødderne, og den ørn, der sidder i toppen af træet.

Sindre og Brok er i den nordisk mytologi de dygtige dværge, der bl.a. smeder Thors hammer. De er brødre og bliver kaldt Ivaldebrødrene. De er berømte for deres smede- og trolddomskunst. Under et væddemål med Loke smeder de Odins ring Draupner, Frejs gris Gyldenbørste og Thors hammer Mjølner.

Thors hammer Mjølner. Dens navn kan betyde "knuseren" eller "den lynende". Den er smedet af dværgene Brok og Sindre. Ifølge Snorres Edda blev dens skaft lidt for kort, men i øvrigt er den det fornemste arbejde, dværgene udførte. Når Thor kaster den, rammer den altid, og den vender altid tilbage til hans hånd.

Vølven­, spåkone eller seerske, hvis udstyr bl.a. har været en stav i forbindelse med et magisk ritual, der påvirker de kræfter, der styrer verden.
Særlig kendt er den vølve, der i eddadigtet Vølvens Spådom fremsiger sin vision om verdens skæbne, fra skabelsen frem til undergangen og til slut genopstandelsen. Vølven var det første væsen, der kom ind i verden. Hun så den blive til. Hun har derfor en særlig fornemmelse, der overgår visdommens mester Odin, for tilværelsens hemmeligheder.

Yggdrasil, verdenstræet, er et asketræ, der fra krone til rod går gennem verdens tre planer: himmel, jord og underverden. Det står midt i verden som en slags navlestreng. Træet er et vældigt og samlende symbol for balancen i verden. Øverst i træet sidder en ørn, på stammen piler et egern, Ratatoskr, op og ned og sørger for at overbringe budskaber mellem ørnen og ormen Nidhug, der gnaver af træets rødder. Ragnarok i mindre doser truer hele tiden verdensordenen, og ved selve Ragnarok skælver og klager den gamle ask.